Et af vores yndlingsbørn, barnet Eigil, har sendt Christian en SMS om, at han har fået en ny bil. Det kan godt undre os lidt, når nu Eigil kun er 10 år, så vi ringer til ham og finder ud af, hvad der er op og ned - og hvad reglerne nu lige er for at køre i en Volvo stationcar på privat vej, selv om man er et barn. Maria havde egentlig tænkt, at hun gerne ville tage til Paris for at se OL næste år, men den plan var ekstremt meget sværere at eksekvere end håbet, så vi hører en status, og det ser ikke lovende ud. Christian og Maria skal i indiemusiker-sejheds-bootcamp, vi skal finde ud af om der er en sværhedsgrad for kaffe, og så skal vi læse en pressemeddelelse fra Cirkus Arena, som er skrevet, mens Cirkus Arena har haft enormt mange møder og måske kun fået en tebolle til morgenmad.
Folgen von Curlingklubben
111 Folgen
-
Folge vom 02.06.2023Et barn i en bil og svær kaffe
-
Folge vom 26.05.2023Australske livreddere og en fræk massagestolEn mand, der hedder John Mogensen (ikke DEN John Mogensen), har fået verdens bedste idé - der mangler nemlig livreddere i Danmark, så derfor vil John fragte en masse australske livreddere op til de nordsjællandske strande. Australske livreddere er som bekendt enormt attraktive, og derfor har Curlingklubben lavet en badeguide til dig, der gerne vil i kontakt med en smuk australsk livredder uden at sætte dit eget liv på spil. Vi skal også snakke om, at Christian er blevet fyldt af en underlig skam efter at have brugt en massagestol, vi skal nå at lave en majkat, finde ud af hvad Fætter DR skal lave i sommerferien, og så skal vi finde ud af, hvad vi ville tage med hjem fra gaden.
-
Folge vom 19.05.2023Karamelkast og dødVille du tage imod 10 millioner dollars, hvis det betød, at en snegl ville jage dig resten af dit liv, og du ville dø, når den rørte dig? Græder gamle mennesker til konfirmationer, fordi det minder dem om, at de måske snart skal dø? Er Phil Collins død? Og hvornår skal Kong Charles dø? I dag tager podcasten ufrivilligt favntag med døden og markerer sig samtidig som Danmarks førende deep state-podcast - men vi skal også have fokus på de karameller, der bliver kastet med på sidste skoledag, for Carletti og nogle TikTok-influencere er kommet i modvind, og det minder Christian og Maria om nogle gamle tricks.
-
Folge vom 12.05.2023Hvad tjener børn penge på?Puff Bars er det nye, og nu viser det sig, at børn på de danske folkeskoler sælger dem til hinanden. Udover at være ekstremt god business er det selvfølgelig også bekymrende, og vi bruger anledningen til at se, hvad Christian og Maria tjente penge på at sælge i folkeskolen. Vi vender også 'Fantino mod Bonde', der har premiere på DR1 i morgen aften klokken 20 - vi diskuterer redaktionens frisurer - vi tjekker op på Fætter DR, der er kommet i trodsalderen, og så skal vi se, hvordan Maria har fejlet i at lave mexicanske pandekager. En af vores lyttere har set Lily Collins på en cykel, og det lyder til at have været en livsfarlig oplevelse, så vi genopliver ikke bare én, men hele TO føljetoner til ære for Collins-familien.