Calle er næsten to år gammel, da hans hørelse forsvinder fra den ene dag til den anden. Han går fra at pludre og danse til musik til at blive fuldkommen mut og indelukket. Han får indopereret et høreimplantat, der skal gøre ham i stand til at høre og tale. For at det kan lykkes bedst muligt, så fraråder Rigshospitalet, at børn som ham lærer tegnsprog. Men implantatet virker tilsyneladende ikke på Calle. Han kan ikke høre nok, og som uret tikker og månederne går, bliver Calle mere og mere frustreret. Han har intet sprog og kun meget få muligheder for at kommunikere. I smug og bag om ryggen på Rigshospitalet begynder Calles mor til tegnsprog. Journalist og tv-vært og mor til Calle, Nola Grace Gaardmand, fortæller om kampen for at give sit barn et sprog.
Vært: Anna Ingrisch.

Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
483 Folgen
-
Folge vom 29.09.2022De døves sprog forsvinder
-
Folge vom 28.09.2022Kvinder mod præstestyretEn stor menneskemængde har slået ring om et bål i Teherans gader. De klapper i takt og jubler, imens kvinder på skift danser ind i midten og kaster deres tørklæder i ilden. De er blandt de tusindvis af kvinder og mænd, der lige nu gør oprør mod Irans præstestyre og loven om, at kvinder skal dække deres hår til i det offentlige rum. Protesterne er antændt af den 22-årige kvinde, Jina Mahsa Aminis død. Hun blev anholdt af moralpolitiet for ikke at dække sit hår ordentligt til, og hun døde kort efter i deres varetægt. Politiet hævder, at det var et pludseligt hjertestop. Øjenvidner fortæller, at hun blev tæsket ihjel. Hvad betyder Jina Mahsa Aminis død for Irans kvinder? Jino Victoria Doabi, der selv er flygtet fra det iranske styre, fortæller om kvinden, der startede oprøret. Vært: Anna Ingrisch.
-
Folge vom 27.09.2022Et radikalt valgDet er helt uhørt, at en statsminister ikke selv får lov til at beslutte, hvornår et folketingsvalg skal udskrives. Men den magt har De Radikale nu taget fra Mette Frederiksen. Og siden det skete, har stemningen mellem de to partier været mildest talt dårlig. Nogle vil ligefrem påstå, at den aldrig har været dårligere - og det siger ikke så lidt. For igennem flere årtier har de to partier tilsyneladende igen og igen gjort livet surt for hinanden. Noa Redington, politisk kommentator og tidligere særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, forklarer hvorfor forholdet mellem de Radikale og Socialdemokratiet er så svært, når de i praksis slet ikke kan undvære hinanden. Vært: Anna Ingrisch.
-
Folge vom 26.09.2022Putins farlige trækPutin har igen eskaleret krigen i Ukraine. For første gang siden invasionen begyndte, taler han direkte til den russiske befolkning - og omverdenen. De russiske styrker er trængt i defensiven og nu vil Putin sende flere russere til fronten. Krigen er med ét rykket endnu længere ind i de russiske hjem, hvor man nu frygter, hvem der bliver indkaldt til krig. Men Putin satser, når han sender endnu flere af sine landsmænd ud i en blodig krig. Emil Rottbøll, der er Berlingskes korrespondent i Moskva og en af de få journalister med adgang til Rusland, fortæller om Putins svære balancegang. Vært: Anna Ingrisch.