Den evige frygt for overbefolkning nærmer sig sit klimaks og erstattes af en frygt med omvendt fortegn: Bliver vi alt for få, alt for hurtigt? Fra politikere i store dele af verden er budskabet nu klart: Vi skal have flere børn. Men historien har vist, at selvom stater er dygtige til at begrænse reproduktion, har ingen endnu fundet opskriften på det modsatte: At genskabe borgeres lyst til at sætte børn i verden. Professor i antropologi ved Københavns Universitet Ayo Wahlberg har i årevis beskæftiget sig med den skæbnesvangre dans mellem stat og individ om, hvornår, hvor mange og hvorfor børn sættes i verden. I dagens Genstart fortæller han om antropologernes bud på, hvorfor vi ikke vil have flere børn.
Vært: Anna Ingrisch
Program publiceret i DR Lyd d. 26. marts 2024.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
848 Folgen
-
Folge vom 29.03.2024Babydoom
-
Folge vom 28.03.2024Putins identitetstyranniUkrainske børn bliver stjålet fra deres forældre og deporteret, adgangen til ukrainske medier forsvinder og sproget går tabt. Mens tusinder af soldater mister livet i brutale kampe ved fronten, så foregår der en intens, men anderledes stilfærdig kamp i de ukrainske områder, som russerne allerede har besat. Lækkede dokumenter viser, hvordan Putin med en milliarddyr strategi forsøger at udrydde folkeånden og forvandle det ukrainske folk til russere med hud og hår. I dagens Genstart fortæller direktør i Udenrigspolitisk Selskab Charlotte Flindt, hvordan indsatsen intensiveres op til det russiske præsidentvalg - og hvorfor det er så afgørende for Putin, ikke bare at vinde krigs terræn, men også at uddrive den ukrainske identitet. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 25. marts 2024.
-
Folge vom 27.03.2024Yes Næstved CanObamas besøg i Næstved har banket deres byskilt ned i verdenskortet, lyder det fra lokale på gågaden. En gågade, der er malet i rødt, hvidt og blåt - og som er svøbt i lyden af Harley Davidson motorcykler og cheerleader-opvisninger, mens bybusserne er beklædt med amerikanske flag. Den amerikanske personificering af håb, kommer nemlig fra Washington til Sydsjælland. Ørnen er landet. Barack Obama er i byen. Omend kun for en time og fire minutters optræden, selfie-billetter solgt for over 18.000 kroner stykket og et bagtæppe af klimakrise og krig. Genstart spørger i dag journalist på Information Mathias Sindberg, om Barack Obama alligevel tog håbet med til Næstved. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 24. marts 2024.
-
Folge vom 26.03.2024Indenfor Metas mureStolt over at blive spurgt og med håbet om, at gøre en forskel, være med til at fjerne skadeligt indhold på internettet, takker psykolog Lotte Rubæk ja til en plads i Metas ekspertpanel for selvskade, spiseforstyrrelser og selvmord. Men hun bliver hurtigt skuffet og desillusioneret. Til møderne med internationale eksperter og Meta-medarbejdere oplever hun, at techgiganten, der står bag Instagram og Facebook, faktisk ikke er særlig interesseret i at høre hendes bekymringer. Mens hun sidder i panelet, ser hun, at der stadigt stigende bliver uploadet en lind strøm af blodige, uhyggelige og destruktive videoer, som konstant lander i skødet på børn og helt unge. Så nu er hun stoppet. I dag spørger Genstart Lotte Rubæk, hvad det er for nogle skrækkelige videoer, vores børn ser og hvad hun oplevede, at Meta gjorde, da hun kom indenfor murene? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 22. marts 2024.