En "sympatisk, velmenende, ældre mand med dårlig hukommelse." Det er hårde ord, den amerikanske præsident Joe Biden får med på vejen i en meget omtalt rapport. Demokraterne har ellers afvist, at hans 81 år skulle være et problem - heller ikke i en duel mod Donald Trump. Men det er blevet sværere at benægte, at Joe Biden er en gammel mand. Spørgsmålet er, om demokraterne bare må leve med det - lukke øjne og ører, når Biden snubler og vrøvler. Krydse fingre og håbe at det går. Eller om problemet nu er så stort, at de er nødt til at finde en anden kandidat, inden det er for sent. Chefredaktør på Dagbladet Information, Rune Lykkeberg, der netop er vendt hjem fra USA, takker Biden for indsatsen, og beder ham om at trække sig.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 29. februar 2024.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
849 Folgen
-
Folge vom 04.03.2024Vælter Biden?
-
Folge vom 03.03.2024Far er i fængselIndtil Caroline er ni år, forstår hun ikke rigtig, at hendes far er kriminel. Om aftenen, når Caroline skal sove, læser hendes mor faderens breve højt - og for sit indre blik tegner Caroline det mørke fængsel, hvor hendes far ser længselsfuldt ud mellem tremmerne. Men da hun en sen aften forskrækkes af politiets ransagelse, og hun igen og igen ser sin far vende tilbage til fængslet indser hun, at hendes far og hans kriminalitet er et særligt, individuelt livsvilkår. I dag er hun 15 år og går i niende klasse. I Genstart fortæller hun om livet i tremmernes skygge. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 28. februar 2024.
-
Folge vom 01.03.2024Congos glimtende krigUndergrunden glimter af guld og nogle af de mest værdifulde mineraler i verden. Men det, der burde skabe velstand og rigdom, bliver igen og igen anledning til blodsudgydelser. I årevis har en nærmest endeløs række af oprørsgrupper og militser kæmpet om retten til de værdier, der findes i DR Congos mange miner. Nu er konflikten blusset op igen, og mens tusindvis af congolesere flygter, står nabolandet Rwanda i kulissen. Landets brutale borgerkrigshistorie er vandret ind over grænsen og intensiverer kampen om DR Congos mineralrige undergrund. DRs Afrika-korrespondent Søren Bendixen om den hårfine grænse mellem velsignelse og forbandelse i det centralafrikanske land. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 27. februar 2024.
-
Folge vom 29.02.2024En umuuuhlig opgaveRegeringen frygter et bondeoprør, der kan slå en kile ned i deres umage samarbejde - og de vil helst udskyde den ubekvemme beslutning om en klimaafgift på landbruget. Gang på gang er rapporten blevet forsinket eller udskudt, men nu er nogle af landets førende professorer og eksperter klar med deres bud på, hvordan afgiften kan strikkes sammen. Lars Trier Mogensen, der er politisk kommentator på Dagbladet Information og vært på programmet Guld og grønne skove, fortæller om, hvorfor regeringen, der ellers har slået sig op på at træffe de sværeste valg, har umådeligt svært ved at træffe et valg om netop landbruget. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 26. februar 2024.