Hver dag siden den dødelige tsunami i 2011 skyllede ind over kysten, har japanerne hældt millioner og atter millioner liter koldt vand på det nedsmeltede og ødelagte atomkraftværk i Fukushima. Koldtvands manøvren holder katastrofen i skak, men nu er de løbet tør for plads til det radioaktive spildevand. I august er man derfor begyndt at lede vandet ud i havet. Berlingskes Asien-korrespondent Alexander Sjöberg fortæller, at selvom planen er anerkendt, ufarlig og sikkerhedsgodkendt er kineserne rasende. Og det i forvejen betændte forhold mellem Japan og Kina er eskaleret. Flere frygter nu, at radioaktiviteten er langt fra det farligste, vandet kan føre med sig.
Vært: Anna Ingrisch.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
839 Folgen
-
Folge vom 07.09.2023Radioaktiv vandkamp
-
Folge vom 06.09.2023Et kanongodt tilbudJakob Ellemann-Jensen ser glad ud, da han stiller sig op på en lille trækasse foran en gruppe danske soldater i Estland og stolt meddeler, at Danmark vil donere 19 spritnye, længe ventede kanoner til den ukrainske slagmark, men bare rolig forsikrer han: Nye våben er på vej. Siden januar har den tidligere forsvarsminister dog haft en noget mere alvorlig mine på, når han har talt om det milliard dyre våbenindkøb fra Elbit. Det viser sig nemlig at være stopfyldt med undladelser og forkerte informationer. De alvorlige fejl i det bemærkelsesværdige kanonindkøb tårner sig op og rykker tættere og tættere på den allerøverste ledelse i Forsvarsministeriet. Katrine Falk Lønstrup fra Altinget udlægger de mærkelige omstændigheder omkring det 1,7 milliarder dyre våbenindkøb. Vært: Anna Ingrisch.
-
Folge vom 05.09.2023Det spanske kysEt kys har vendt op og ned på spansk fodbold. Allerede inden kysset indtraf var der konflikt og meget dårlig stemning. Kvindelandsholdet skændtes med både træner og fodboldforbund. De blev kaldt forkælede og truet med udelukkelse fra VM-truppen. Men alligevel går de på banen og vinder det hele. Og midt i jublen står præsidenten for deres eget fodboldforbund så klar med uønskede kys, klap og kram. Radiovært og medstifter af fanklubben for Kvindelandsholdet, Amalie Bremer, fortæller om den spanske fadæse, og hvad de spanske fodboldkvinder er oppe imod. Vært: Anna Ingrisch.
-
Folge vom 04.09.2023Ung som gammelLæge Morten Scheibye-Knudsens farmor har glemt, at hendes mand er død. Da hun spørger efter ham på sin 80 års fødselsdag, må hun igen få at vide, at han ikke lever længere. Hendes Alzheimers er én af grundene til, at Morten nu forsker i, hvordan vi kan forhindre de mange sygdomme, der følger med alderen. På Center for Sund Aldring på Københavns Universitet forsker han i, hvor meget - og hvordan - vi kan udskyde sygdom, alderdom og død. I dagens Genstart fortæller han om sin forskning - og alt dét, vi selv kan gøre for at få flere gode år. Mulighederne bliver nemlig flere og flere. Vært: Anna Ingrisch.