"Danmark indsatte to hundeslæder for to uger siden og mente, at det var beskyttelse." Sarkasmen er til at tage at føle på. Ordene falder, da præsident Trump ombord på Air Force One endnu engang gentog, at Grønland nok skal komme på amerikanske hænder. Præsidenten nærmest hånede den danske indsats for at forsvare territoriet. Skiftende regeringer har ellers lovet ekstra penge og ekstra skibe, med kanoner, der rent faktisk kan affyres, til forsvaret af Grønland, men det virker som om, meget lidt er sket. I dagens Genstart fortæller forsvarskorrespondent Mads Korsager om et forsømt arktisk forsvar og om en forsvarsminister, der nu vil afsætte 14,6 milliarder kroner for at sikre, at selv de største isbjerge ikke kan vippe Arktis Kommando ud af kurs i fremtiden.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 29. januar 2025.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
856 Folgen
-
Folge vom 02.02.2025En slædepatrulje og fire gamle skuder
-
Folge vom 31.01.2025Danmarks længste søslagTange Sø er Danmarks største kunstige sø - en sø, som de fleste biologer og naturfolk inderligt ønsker død. For dem er den en destruktiv prop i Gudenåen, der står i vejen for enestående vild natur. Men på den anden side står de lokale, naboerne, og de elsker deres sø. Højt. Kampen om Tange Sø har gennem årene udviklet sig til en af de mest fastlåste og indædte konflikter om dansk land. 22 ministre har besøgt søen, men intet er ændret. Nu er en ny minister, Jeppe Bruus, på vej - og han skal forsøge at løse den sag, som ingen minister før ham har formået at håndtere. Genstart handler i dag om alt det, der er på spil i Danmarks længste søslag, som biolog Morten DD har kastet sig ind i. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 28. januar 2025.
-
Folge vom 30.01.2025Panamas tårekanalDer er mange gode grunde til, at Donald Trump drømmer om at få Panamakanalen tilbage. Den 82 km lange kanal lader hver dag enorme skibe krydse henover det smalle stykke strategisk placerede land i Mellemamerika. Men derudover er Panamakanalen også en fuldkommen indgroet del af det komplicerede ægteskab mellem Panama og USA, og siden den blev færdigbygget for 100 år siden har den været omdrejningspunkt for blodige kampe. Sammen med Kristian Almblad, der er DR's korrespondent i Sydamerika, rejser vi i dag gennem den omstridte vandvej for at forstå, hvorfor spørgsmålet om ejerskab nu igen har frembragt en tsunami af følelser for den lille nation i Mellemamerika. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 27. januar 2025.
-
Folge vom 29.01.2025Dorph søger domPå et øjeblik gik Jes Dorph-Petersen fra at være Mr. News til persona non grata i medieverdenen. Hans ansigt havde i årevis prydet stuerne i de klare farver fra TV-skærmen. Men Metoo-anklager fra to tidligere TV2-praktikanter satte et brat punktum for hans karriere. Nu vælger han at tage kampen op mod dét, han kalder "hekseproces mod mænd". Denne kamp har ført ham til landsretten, hvor han kræver knap to millioner kroner i erstatning fra den advokat, der stod for undersøgelsen af sexisme på TV2. Striden er af stor principiel betydning og centrerer sig om et redskab, der er blevet anvendt i flere Metoo-sager: advokatundersøgelsen. Genstart spørger i dag Berlingske-journalist Pernille Dreyer om, hvordan retssagen kan komme til at ændre fremtidens sager om seksuel chikane. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 26. januar 2025.