I det her afsnit ringer jeg til tre gæster, hvis historier og samtaler har siddet i mig, siden de rejste sig og gik ud af Hjerteflimmer-studiet.
Jeg ringer til Anton, som skulle lære at kalde en timeout i skænderierne med Olav, så han bedre kunne få øje på, hvad der egentlig sker i ham, når han går fra nul til 100.
Jeg ringer også til Camilla, som fortalte, at hun skulle flytte til Falster basically for at redde sit forhold. Nu er de flyttet - så hvordan går det med hendes drøm om at gå fra at være samboer, som sover for lidt til at blive et romantisk par igen?
Og så får jeg fat på Jalal, mens han er på shoppetur med familien i City2. Efter han har været på besøg hos Jytte og mig er der en masse problemer i forholdet, der er blevet ligegyldige. I stedet har Jyttes øjne gjort, at han har fået øje på nogle ting i sig selv.
Medvirkende: Jalal Arabi, Camilla Skov & Anton Hjejle.
Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
Vært: Sebastian Lynggaard.
Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
Musik: "Hold up" Beyonce.
Redaktør: Andreas Jeppesen.
RatgeberLeben & Liebe
Hjerteflimmer for voksne Folgen
Konflikt er en gave til parforholdet - hvis du altså forstår at bruge den rigtigt. Kendte danskere lægger sig på briksen og får hjælp til at forstå deres kærlighedsproblemer. Gennem dem bliver vi klogere på, hvordan kærlighed og konflikt kan få os til at vokse. Ph.d. i socialpsykologi Jytte Vikkelsøe er eksperten, og Sebastian Lynggaard er værten. Hør alle afsnit i DR Lyd.
Folgen von Hjerteflimmer for voksne
111 Folgen
-
Folge vom 24.06.2024Jalal, Camilla & Anton opfølgning på kærligheden
-
Folge vom 17.06.2024Pil & Søren TorpegaardPil har altid følt, at hun står udenfor og kigger ind på nogle mennesker, der er langt mere spændende end hende selv. Når andre afviser hende synker Pil ind i en hæk og siger til sig selv, at det er fordi hun kedelig. Men hvad betyder det at være kedelig? Skal man virkelig bungee jumpe for at være tilstrækkelig? I løbet af det sidste halve år er Søren gået fra at være en massiv pleaser til at være megatræt af pis. Også i hans forhold. 25 års følelser, der pludselig vælter op, betyder, at Søren og hans kæreste har byttet roller. Men skal der altid være en pleaser i et forhold? Og hvordan sørger man for en balance mellem at føje den anden og at være træt af pis? Vi taler også om, hvordan vi gerne vil fries til (lyt med, Ditte), kælenavne til vores kærester og så nævner Jytte fire commitment punkter, som skal op på køleskabet Gæster: Pil & Søren Torpegaard. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.
-
Folge vom 10.06.2024Basim & Kaya BrüelBasim har en historik, som han skammer sig over. Han har det med at såre sine kærester, før de sårer ham. Han skal have en vej ud, inden kærestetoget rammer nogen af de lidt for seriøse stationer. Men hvorfor skal Basim overhovedet have en vej ud? Og hvordan undgår man det, der føles uundgåeligt? Kaya har lige fejret sølvbryllup og det hele går skæppeskønt. Sådan da. Kaya har nemlig opdaget, at hun sover hamrende godt, når hun sover alene. Så hvordan balancerer man lige behovet for at sove godt med ens partners behov for nærhed - især når den partner måske har et lidt større nusse-putte-behov end én selv? Og er det der med at sove hver for sig i virkeligheden begyndelsen på enden? Vi tager en endnu en tur til den lille walisiske pis-by, og så giver hjerteflimmer-toget (med Kaya som konduktør) mig en stor åbenbaring om min kærestes krop. Gæster: Basim & Kaya Brüel Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.
-
Folge vom 03.06.2024Jakob Engel-Schmidt & Mikkeline ThomsenMikkeline er en rigtig H-girl. Det er - som bogstavets to rette sider - en person, der kan stå selv. For hende er det en frygt at blive en A-girl, der er nødt til at læne sig op ad en anden for at kunne være oprejst. Men hendes insisteren på selvstændighed kan være en udfordring, fordi Mikkeline ender med at lade en indre isvind trække hende op på et fjeld i stedet for at kommunikere sine behov. Men hvordan bliver man stående i konflikten, når man føler, at man ligeså godt kan æde sine behov og tage dem med hen på et nyt fjeld? Jakob er lige blevet far, og siden da har skænderierne, som par jo har, ændret karakter. De to meget politiske forældre er på en måde begyndt at tage deres arbejde med hjem. Når de skændes er det nemlig som om, de altid skal have ret begge to. Den dialog, der før var konstruktiv er nu mere udfordret. Så hvordan sørger man for at holde fast i det konstruktive og minimere paneldebatten? Og vinder man egentlig overhovedet, når ens kæreste taber i et skænderi? Vi taler også om, hvordan man lader skrøbeligheden sætte sig bag rattet, hvordan man bruger døden som rådgiver og så taler vi om at se sit forhold som et spil RISK Gæster: Jakob Engel-Schmidt & Mikkeline Thomsen Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.