Så gik den ikke længere for Ørsteds direktør Mads Nipper. Han er nu fortid i energigiganten, og ny mand på posten er Rasmus Errboe. Udfordringerne er de samme - så kan den nye direktør få vendt skuden i den kriseramte virksomhed?
Vi skal også vende kinesiske DeepSeek, som måske er en overraskende positiv nyhed for danske og europæiske virksomheder i det globale konkurrencekapløb.
Og så har vores allesammens ATP lånt fra Christiansborg-værktøjskassen. En arbejdsgruppe skal nu se forretningsmodellen efter i sømmene. Syltekrukke, der kan forstumme kritikken eller reelt arbejdesredskab? Vi får en politisk analyse.
Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz.
Fast gæst: Sune Aagaard, erhvervsjournalist og rådgiver.
Medvirkende: Marianne Dahl, senior advisor hos BCG og Pia Glud, DR's politiske analytiker.

NachrichtenWirtschaft
Sorte tal Folgen
DR's podcast om de vigtigste danske virksomheder. Hver uge går Sorte tal bagom opkøb, økonomiske sværdslag, roterende svingdøre og de store danske virksomheders jagt på sorte tal. Sammen med fast gæst erhvervsjournalist og rådgiver Sune Aagaard, kommer vært Ulrik Rosenkvist tæt på toppen af dansk business - og hvad deres op- og nedture betyder for Danmark. Hør flere afsnit i DR Lyd
Folgen von Sorte tal
32 Folgen
-
Folge vom 03.02.2025Ørsteds dybe krise får nyt ansigt
-
Folge vom 27.01.2025Topmøde i Davos: Trump, status på verdenssituationen og Carlsbergs direktør i et supermarkedUlrik har været til World Economic Forum i Davos - og han frøs. Hør hvordan det gik, da verdensledere og topdirektører mødtes for at diskutere verdenssituationen. Og hør, hvorfor virksomheder som Velux, Grundfos og Carlsberg er at finde i alpebyen. Vi taler også om Trumps toldtrusler, som han igen luftede i Davos - fordi hvad betyder de helt reelt for danske virksomheder og os alle sammen? Og så vender vi situationen i Ørsted. Over de seneste år har selskabet tabt flere hundrede milliarder i værdi. Er ledelsen færdig? Og hvad tænker finansministeren? Fordi nogle gange glemmer vi, at Ørsted er ejet af den danske stat - os alle sammen. Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz. Fast gæst: Sune Aagaard. Medvirkende: Jacob Aarup-Andersen, CEO for Carlsberg, Lars Petersson, CEO for Velux, Ulrik Gernow, COO for Grundfos og DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder.
-
Folge vom 20.01.2025Er Trump en forbilledlig erhvervsleder og investeringskompas?(+ vi har andre ting på programmet: Bryggeriets "nye" øl-sommelier og Leo Pharmas gigantaftale) Trump bliver indsat som præsident, og derfor har vi the Donald på en del af programmet. Vi ringer blandt andet til en, der advarer mod Trumps ledelsesstil. Vil den kunne inspirere erhvervsledere, og hvad vil det betyde for fx dagsordener som diversitet og klima? Og så får vi besøg af PFAs investeringsdirektør, der har ansvaret for 700 milliarder danske pensionskroner. Er han nervøs eller fattet for investeringsklimaet når Trump igen indtager Det Hvide Hus? Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz. Fast gæst: Sune Aagaard. Medvirkende: Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør hos Lederne og Kasper Lorenzen, investeringsdirektør hos PFA Pension.
-
Folge vom 16.01.2025Krisemøde om Trumps tarifferStatsministeren havde indkaldt A-kæden af topdirektører til ekstraordinært møde omkring Trumps toldtrusler - så vi indkalder til ekstraordinær episode af Sorte tal. Fordi hvad var på dagsordenen? Hvordan forholdte de danske topdirektører sig ovenpå orienteringen? Er det stilhed før stormen - eller skal vi virkelig bare slå koldt vand i blodet? Og hvor mange kroner og øre drejer det sig om, skulle Trumps trusler blive til virkelighed? Få svar på alle dine spørgsmål lige her. Vært Ulrik Rosenkvist har hevet økonomikorrespondent Casper Schrøder i studiet kort efter haste-Trump-mødet.