"FN på kunstigt åndedræt", sagde vi i Verden ifølge Gram i 2024. Putins krig rasede i Ukraine. Gaza og Libanon blev bombet, krigen hærgede Sudan, Biden holdt sin sidste tale i FN - og krige og konflikter fortsætter. Så blev Trump præsident. Han kan ikke fordrage FN. Han skærer dybt i USA's bidrag - og trækker USA ud af de FN-organisationer, der ikke er til fordel for USA. Nu har FN's øverste leder Guterres leveret en redningsplan - "Bedre Sammen" - for verdensorganisationen. Han giver medlemmer, små som større, en række redskaber til at redde FN - hvis de kan og vil. Men er det nok? Og hvad vil der ske?
Det er Verden ifølge Gram - med Ole Wæver, Bo Lidegaard og Karin Elisabeth Lind.
Vært: Steffen Gram.
Folgen von Verden ifølge Gram
25 Folgen
-
Folge vom 24.09.2025Sidste chance til FN?
-
Folge vom 17.09.2025Amerikas ubærlige vrede!Mordet på Charlie Kirk for en uge siden var endnu et politisk mord i et amerikansk samfund, hvor frygt, frustrationer og vrede vokser. Endnu et mord i et samfund, hvor politisk vold har hærget i mange årtier. Men der er forskelle på fortiden og nutiden! Der er de sociale mediers magt i samfundet. Der er amerikanernes mistillid til medier, politikere, til institutioner som domstole og Højesteret. Og så er der politiske ledere, der taler had og konflikter op i stedet for at hele sårene. Det er kampen om værdier og identitet, der raser! Hvem er amerikaner? Hvad er en ægte amerikaner? Og hvem skal have lov til at blive amerikaner? Det graver vi ned i, i Verden ifølge Gram! Deltagere: Anne Alling, Suthan Krishnarajan og Kim Bildsøe Lassen. Vært: Steffen Gram.
-
Folge vom 10.09.2025Trumps og EU's dans om PutinTrump er forbitret på Putin. Ingen af deres aftaler bliver til noget! Til gengæld bomber Putin Ukraine efter hvert eneste diplomatiske tiltag. Og nu nærmer Trump og EU sig hinanden. De forhandler nye sanktioner mod Rusland - og lande, der hjælper Putin, som Kina og Indien. Europæernes "Koalition af Villige" vil stille sikkerhedsgarantier for Ukraine - med USA som bagstopper. Men virkeligheden er, at forhandlinger om fred stadig ligger ude i fremtiden. Så hvad sker der i Ukraine? Det er Verden ifølge Gram! Deltagere: Matilde Kimer, Christine Nissen og Lone Dencker Wisborg. Vært: Steffen Gram.
-
Folge vom 03.09.2025Trump, Grønland - og Arktis!DR's historie om tre unavngivne amerikanere på undergravende arbejde i Grønland, sendte dønninger langt ud over Grønland og Rigsfællesskabet. Officielle reaktioner kom prompte i Nuuk og København - og viste, at myndighederne vidste, hvad der foregik, og at man ikke vil finde sig i, at Trump undergraver Rigsfællesskabet. Men bag historien ligger det faktum, at USA for alvor er vågnet op til den russiske trussel i Arktis, at den russiske oprustning er foran USA's og Natos og at klimaforandringer skaber nye strategiske forhold i en region, der hidtil har været skånet for det store militære kapløb. Så hvad sker der i Grønland - og i Arktis? Deltagere: Sara Olsvig, Jon Rahbek-Clemmensen og Martin Breum. Vært: Steffen Gram.