På kun tre uger har over 97 millioner mennesker set Netflix-serien Adolescence. Mange steder får den forældre til at skutte sig af frygt for, hvad børn ser på sociale medier.
Storbritanniens premierminister Keir Starmer opfordrer nu alle landets skoleelever til at se serien, og til at diskutere online kvindehad, giftig maskulinitet og radikalisering i de onlinefællesskaber, der bliver kaldt manosfæren. Journalist Mads Bager fortæller om sit eget dyk i manosfæren og det indhold unge mænd bliver eksponeret for, når Genstart i dag spørger, om det i virkeligheden allermest er de voksne, der skal se serien og hjælpes til at forstå, hvordan det er at være en ung mand anno 2025.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 11. april 2025.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
229 Folgen
-
Folge vom 15.04.2025Velkommen til manosfæren
-
Folge vom 09.04.2024Klubben uden kvinderDe mest magtfulde mænd i Storbritanien kommer i den samme klub - og de vil ikke have kvinder med. I hjertet af London, skjult bag tykke, grå mure, ligger The Garrick Club. En 200 år gammel private-members club, der i sin lange historie, aldrig har tilladt kvinder på medlemslisten. Nu har den britiske avis The Guardian fundet den hemmelige liste og har valgt at afsløre samtlige navne. Siden har hoveder rullet. Højtstående medlemmer, der ellers prædiker diversitet, har efter mediestorme meldt sig ud, og sammen med DR korrespondent Tinne Hjersing Knudsen stiller vi spørgsmålet: Hvorfor vil The Garrick Club ikke have kvinder med i klubben? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 5. april 2024.
-
Folge vom 08.04.2024ÆblerovVi bruger den som vækkeur, vejviser, i vores arbejde og til underholdning. Verden over er millioner af mennesker afhængige af deres iPhone og Apples lukkede økosystem. Men nu er techgiganten under alvorligt angreb fra USA og EU, hvor den bliver beskyldt for at udøve ulovlig monopollignende magt på smartphone-markedet. I mange år iscenesatte virksomheden sig ellers som den innovative rebel, der gik op imod store virksomheder som Microsoft og IBM. I dag spørger Genstart strategikonsulent, Jacob Holst Mouritzen, hvordan Apple blev så store, at deres forretning nu bliver opfattet som en trussel. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 4. april 2024.
-
Folge vom 07.04.2024Herrens vejeI Amarillo,Texas vil man lukke vejene for gravide, der krydser statsgrænser for at abortere. Staten har allerede en af landets strammeste lovgivninger, når det gælder abort. Ligegyldigt om fostret er alvorligt syg, eller graviditeten skyldes voldtægt eller incest, må du ikke afbryde den. Nu kæmper kristne, konservative kræfter for at stramme reglerne yderligere. Lasse Engelbrecht har været på den texanske slette for at opleve abortmodstanden, som han mener, er en af de vildeste historier, han har dækket som korrespondent. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 3. april 2024.