Han holder vagt, da et sammensurium af journalister, kendisser og hackere fejrer Julian Assanges 40 års fødselsdag på et landsted i England. Og han går lige ved siden af ham, da Assange møder op i High Court i London. Som livvagt og sikkerhedsansvarlig har Dan Sommer i en årrække været helt tæt på den sagnomspundne WikiLeaks-stifter og hans entourage. Og da Assange for nyligt erklærer sig skyldig i at have lækket hemmelige dokumenter, og efterfølgende lander i Australien som en fri mand, sætter det også en slags punktum for Dan. I dagens Genstart tager han os med ind i miljøet omkring Assange, hvor grænsen mellem helte og skurke kan være ganske sløret.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 4. juli 2024.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
848 Folgen
-
Folge vom 08.07.2024Livvagt for Assange
-
Folge vom 07.07.2024Markagers missionFjordbunden er sort og livløs. Der lugter af rådne æg, og blade fra ålegræsset flyder rundt i havoverfladen. Det er tidligt på sommeren, men allerede nu kan professor Stiig Markager se alle tegnene på iltsvind fra sin sejlbåd i Isefjord. I 20 år har han igen og igen råbt op om, at vores hav er ved at dø. Og at årsagen er kvælstofudledning fra landbruget. Tirsdag i sidste uge landede så den grønne trepart, der er nået frem til en Co2-model for landbruget, og med sig har den også en gigantisk jordbrugsfond, der skal omkalfatre det danske landskab. Opdyrkede marker skal vige for ådale, enge og skov. Genstart spørger i dag Stiig Markager, om aftalen er svaret på det, han har efterlyst i 20 år. Og om vores farvande faktisk får luft igen. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 3. juli 2024.
-
Folge vom 05.07.2024Kennedys konspirationerHan er konspirationsteoretiker, vaccine-skeptiker, præsidentkandidat og så hedder han Kennedy til efternavn. Robert F. Kennedy Junior er ikke bange for at spille på sine familiære forbindelser til onklen John F. Kennedy, selvom familien tager afstand fra ham og hans kontroversielle konspirationer. Det er usandsynligt, at han bliver USA's næste præsident, men han er alligevel blevet en sten i skoen på det i forvejen kriseramte demokratiske parti. Genstart spørger lektor i amerikansk historie ved Syddansk Universitet Kasper Grotle Rasmussen hvor stor stenen er, og hvorvidt Kennedy Jr. har tilsmudset et af de mest legendariske efternavne i amerikansk politik. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 2. juli 2024.
-
Folge vom 04.07.2024Tre dage i kriseHan har slået et telt op i stuen, og han kan hverken tænde for lyset eller skylle ud i toilettet. Imens de fleste af os måske har prøvet at forestille os, hvordan tre dage i krise vil føles, så har Mikkel Vuorela, journalist ved Dagbladet Information, sat sig for at gennemleve det. Afsættet for hans eksperiment er selvfølgelig myndigheders anbefalinger om, at alle skal kunne klare sig selv i tre døgn, hvis Danmark for eksempel skulle blive udsat for et hybridangreb. I dagens Genstart besøger vi Mikkel i hans parallelle virkelighed for at finde ud af, hvordan det føles, hvis krisen rent faktisk rammer. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 1. juli 2024.