En masse farverige kuppelformede telte popper op på de nydelige, veltrimmede plæner på eliteuniversitetet, Columbia. Det er en protestlejr: De studerende kræver, at universitetet fjerner sine investeringer i Israel Lige siden Gaza-krigens begyndelse har propalæstinensiske protester spredt sig på flere af USAs mest prominente universiteter. På Columbia i New York har rektoren pudset politiet på de unge og slået protesterne ned. Men det har kun fået vreden til at vokse og oprøret til at brede sig. Universitetsprotesterne bliver nu diskuteret som et stigende problem på USAs aller øverste politiske niveau: Demonstranterne bliver anklager for a være antisemitiske og for at skabe kaos. Vi taler med den danske ph.d. studerende, Amin Younes Aoussar, der lige nu er på forskningsophold på Columbia og spørger, hvordan han oplever de omdiskuterede protester indefra campus.
Vært: Simon Stefanski
Program publiceret i DR Lyd d. 7. maj 2024.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
841 Folgen
-
Folge vom 10.05.2024Kampen om campus
-
Folge vom 09.05.2024Dox: Et giftigt hensyn 1:3Under vandet på Danmarks vestkyst lurer fortidens gifte fra kemifabrikken Cheminova. Den er én blandt flere store danske virksomheder, der står over for at få fornyet deres miljøgodkendelser til at udlede spildevand i havet. Men den tilladelse skal vise sig ikke at være helt nem at give, hvis Miljøministeriet ønsker at overholde miljølovgivningen. I denne Genstart Dox kan vi afsløre, at Miljøministeriet - ifølge flere eksperter - med åbne øjne har blåstemplet ulovlig udledning af miljøfarlige stoffer. Og tilmed forsøgt at skjule det. Altsammen i et forsøg på at sikre, at virksomheder som Cheminova, kan fortsætte som hidtil. Genstart besøger Cheminovas hjemegn sammen med forfatter Kim Blæsbjerg og udlægger historien med undersøgende journalist Jesper Tynell. Hør episode 2 og 3 af serien i feedet "Genstart Dox". Program publiceret i DR Lyd d. 6. maj 2024.
-
Folge vom 08.05.2024Boeings deroute'If it ain't Boeing, I ain't going'. I årtier er flyproducent Boeing garant for en tryg og luksuriøs rejse i de øvre luftlag lige meget hvor meget det rusker. Men så rammer turbulensen. To Boeing 737 Max-fly forsvinder fra radaren, og da de igen dukker op, er de faldet fra himlen i så voldsom fart, at alt er splintret til atomer. Boeing forsøger desperat at opretholde den sikre facade, men katastroferne fortsætter. Døre og hjul triller af flyene og whistleblowere udlægger, hvordan der bliver slækket på sikkerheden i producentens fabrikker. I dagens Genstart fortæller Jacob Pedersen, der er luftfartsanalytiker ved Sydbank, hvordan jagten på profit måske får flygiganten til at give køb på sit livsgrundlag: Den rendyrkede ingeniørkunst. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 5. maj 2024.
-
Folge vom 07.05.2024KøntroversI fire år har børnelægen Hilary Cass læst sig ned i studie efter studie og gennemtrawlet det system, der møder engelske børn, der mistrives i deres køn. I midten af april udgiver hun sit arbejde og kommer med en opsigtsvækkende hovedpointe: Børn med såkaldt kønsdysfori er blevet behandlet med hormoner på et alt for løst grundlag. Konklusionen starter en lavine af debat - også herhjemme, hvor B.T. blandt andet må trække en leder om emnet tilbage. Midt i den heftige debat, står de børn, der føler sig fanget i det forkerte køn. I dagens Genstart fortæller Weekendavisens Christoffer Zieler om rapporten og de overvejelser, den har efterladt hos ham. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 3. maj 2024.