Med et fast blik kigger Beyoncé direkte på beskueren, mens hun rider på en hvid hest med det amerikanske flag i hånden. Coveret på hendes nye plade, Country Carter, signalerer, at superstjernen ikke er bange for noget eller nogen. Hun vil bringe de afroamerikanske rødder tilbage i countrymusikken og tage ejerskab over genren. Gang på gang har Beyoncé ramt noget, som millioner af mennesker kan samles om: Feminisme, borgerrettigheder, queer-sagen og nu: Genfødslen af den amerikanske drøm. Men sår hun egentlig nye træer, eller plukker hun bare modne frugter og profiterer på det, en masse andre har kæmpet for før hende? Det spørger Genstart musikformidler Naya Buric om i dagens Genstart.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 12. april 2024.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
840 Folgen
-
Folge vom 16.04.2024Beyoncés rodeo
-
Folge vom 15.04.2024Det uforsvarlige forsvarFregatten Iver Huidtfeldt er på mission i det Røde Hav - og i sin første direkte konfrontation med fjenden, nedkæmper skibet fire droner fra Houthi-bevægelsen. Et slag, der bliver udlagt som en sejr for fregatten. Men så begynder nedmediet Olfie at kradse i overfladen, og lige dér, bag den succesfulde mission, gemmer sig en anden fortælling. Da fregatten bliver angrebet, opstår der nemlig alvorlige problemer, og besætningen er i potentiel fare. I dagens Genstart fortæller journalist og stifter af Olfie, Peter Ernstved Rasmussen, om succeshistorien, der afslører en ulden kultur i forsvaret - og ender med en fyret forsvarschef. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 11. april 2024.
-
Folge vom 14.04.2024Mette på arbejdeDanskerne kan godt opgive drømmene om at arbejde mindre, for russerne går ikke hjem fra samlebåndet. Sådan slår statsminister Mette Frederiksen fast. Hun drømmer om en velfærdsstat, der er båret af pligtfølelse og høj arbejdsmoral. Her kan livet ikke altid være lystbetonet. Samtidigt vil statsministeren fjerne al kold kontrol i den varme velfærd. Styringsregimet skal falde og erstattes med... tillid. Men hvor er tilliden til velfærdsarbejderne, hvis DE vil arbejde mindre? Det spørger Genstart statsminister Mette Frederiksen om. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 10. april 2024.
-
Folge vom 12.04.2024Den farligste rusPludselig fylder de gaderne med pilespidse pupiller, blege indsunkne kinder og dybe mørke rander under øjnene. Flere unge i Ribe ligner krumryggede zombier. For deres blod pumper med receptpligtige stoffer som tramadol, morfin og oxycontin. Smertestillende stoffer der i 90'erne blev præsenteret som ufarlige og ikke-vanedannende. Men nu slår danske retsmedicinere fast: Opioiderne er det farligste rusmiddel i Danmark. I dagens Genstart fortæller journalist Sille Ugelvig om at rejse tilbage til sin hjemby, hvor flere af hendes gamle venner fortæller om en hverdag med misbrug, overdoser og dødsfald i vennegruppen. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 9. april 2024.