I Amarillo,Texas vil man lukke vejene for gravide, der krydser statsgrænser for at abortere. Staten har allerede en af landets strammeste lovgivninger, når det gælder abort. Ligegyldigt om fostret er alvorligt syg, eller graviditeten skyldes voldtægt eller incest, må du ikke afbryde den. Nu kæmper kristne, konservative kræfter for at stramme reglerne yderligere. Lasse Engelbrecht har været på den texanske slette for at opleve abortmodstanden, som han mener, er en af de vildeste historier, han har dækket som korrespondent.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 3. april 2024.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
840 Folgen
-
Folge vom 07.04.2024Herrens veje
-
Folge vom 05.04.2024Børn i en sagDa Sandie Hansens tvillinger er 6 år gamle, bliver de fjernet fra hendes hjem. Kommunen tvangsanbringer dem hos en plejefamilie, og for Sandie bliver det starten på en lang, hård kamp for at få dem tilbage. Undervejs mener hun, at kommunen overskrider tidsfrister og begår fejl i hendes sag. Efter halvandet år bliver familien genforenet. Nu viser en ny rundspørge, DR står bag, at kommunerne også selv mener, at de har svært ved at overholde sagsbehandlingsfrister, og eksperter frygter, at der bliver begået for mange fejl i kommunernes familieafdelinger. I dagens Genstart fortæller journalist Anna Munch Heydorn om Sandie Hansens vej tilbage til sine sønner - og om et presset kommunalt familiesystem. Program publiceret i DR Lyd d. 2. april 2024.
-
Folge vom 04.04.2024Faldet - Mysteriet om de rystede hjernerDet første Mads Ellesøe hører, da han åbner sine øjne, er hans 7-årige datter, der råber "FAR!". Så mærker han, hvordan det bløder fra baghovedet. Han er faldet og har slået hovedet ned i badeværelsesgulvet. Et slag, der udvikler sig til at blive en langvarig hjernerystelse. Midt i sin kamp for at blive rask, oplever Mads, ligesom mange andre med længerevarende hjernerystelser, at blive overladt til sig selv uden meget hjælp fra det danske sundhedssystem. Pludselig opdager Mads Ellesøe, at der i USA virker til at være en helt anden tilgang til at behandle hjernerystelser. Så han rejser afsted i håb om at finde kuren mod hjernerystelser. Mens Genstart holder påskeferie, får du her første del af DR's nye podcastserie "Faldet - Mysteriet om de rystede hjerner." Program publiceret i DR Lyd d. 29. marts 2024.
-
Folge vom 03.04.2024Putins forklaringsproblemVladimir Putin har svært ved at finde en passende grimasse, da han 20 timer efter terrorangrebet i Moskva taler til sin befolkning. I mere end to år har han allieret sig med alle dem, der er vrede på Vesten og opfundet en strategisk vigtig historie om Vesten mod resten. Men den historie tager alvorlig skade, da Islamisk Stat i Khorasan tager ansvar for angrebet mod en koncertsal i Moskva fredag aften, hvor mindst 137 mennesker mister livet. Selvom ISIS-K tager det fulde ansvar, insisterer Putin stædigt på, at Ukraine og Vesten står bag. Genstart spørger udlandsredaktør på Weekendavisen Anna Libak, om Putin kan overbevise nogen som helst om det. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 28. marts 2024.