Med seler, store fortænder og en selvhøjtidelig mine dirigerer Søs Egelind trafikken. Hun er den ultimative karikatur på den hjemmeværnskvinde, danskerne har gjort det til en folkesport at gøre grin med. I årtier er Hjemmeværnet blevet fremstillet som en flok voksenspejdere og weekendkrigere, der stiller op, når de rigtige, uddannede soldater ikke har tid. Men nu fylder værnet 75 år - og spørgsmålet er, om det er tid til at se folkets hær i et nyt lys. I dagens Genstart fortæller seniorforsker ved Rigsarkivet Steen Andersen om en frivillige brigade, der gennem historien har været langt mere værd end sit ry.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 4. marts 2024.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
840 Folgen
-
Folge vom 07.03.2024Legesoldater
-
Folge vom 06.03.2024Et cruise, du aldrig glemmerMillioner af mennesker køber hvert år en drøm om en gnidningsfri rejse på azurblåt hav - med sol på dækket, rom i glasset og en pool på havet. Men de færreste ved, at skibsdækket på et krydstogt kan være nærmest lovløs grund. I Michael Noers nye spillefilm bliver et glimtende Disneyland af forlystelser og skræddersyet luksus til en gyserfilm skåret i neon, da en ung kvinde udsættes for et overgreb på skibets øvre dæk. En historie inspireret af virkelige ofres beretninger - om at blive efterladt til sig selv i internationalt farvand og at tage kampen op mod et juridisk ingenmandsland. I Genstart fortæller Michael Noer om de virkelige historier, der går forud for hans film. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 3. marts 2024.
-
Folge vom 05.03.2024Samsams samvittighedAhmed Samsam er måske danmarkshistoriens mest offentlige hemmelige agent. Efter seks års fængsel er han på fri fod efter sin dom for at have været en del af Islamisk Stat i Syrien. Han siger selv, at han arbejdede for de danske efterretningstjenester, men at de lod ham i stikken. Så er Samsam blevet forrådt af den danske stat? Og kan vi egentlig stole på alt det, han siger, når modparten er tavs? Det spørger vi ham om i dagens Genstart. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 1. marts 2024.
-
Folge vom 04.03.2024Vælter Biden?En "sympatisk, velmenende, ældre mand med dårlig hukommelse." Det er hårde ord, den amerikanske præsident Joe Biden får med på vejen i en meget omtalt rapport. Demokraterne har ellers afvist, at hans 81 år skulle være et problem - heller ikke i en duel mod Donald Trump. Men det er blevet sværere at benægte, at Joe Biden er en gammel mand. Spørgsmålet er, om demokraterne bare må leve med det - lukke øjne og ører, når Biden snubler og vrøvler. Krydse fingre og håbe at det går. Eller om problemet nu er så stort, at de er nødt til at finde en anden kandidat, inden det er for sent. Chefredaktør på Dagbladet Information, Rune Lykkeberg, der netop er vendt hjem fra USA, takker Biden for indsatsen, og beder ham om at trække sig. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 29. februar 2024.