Hennings ene medarbejder kommer hjem efter halvandet år ved fronten, helt uden håb for at krigen snart slutter. Hans anden medarbejder har ikke været udenfor en dør siden krigens start, fordi han frygter at blive rekrutteret. To år efter Rusland invaderede Ukraine, ligger krigen som en mørk skygge, der langsomt æder sig ind på landet, slår ihjel og smadrer familier. I dagens Genstart fortæller Henning Gørtz Hørstrup, der driver en IT-virksomhed i byen Uzhgorod, hvordan han bevarer håbet, når krigen hele tiden lurer som et ondskabsfuldt og allestedsnærværende bagtæppe.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 23. februar 2024.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
840 Folgen
-
Folge vom 27.02.2024Henning holder ud
-
Folge vom 26.02.2024Gillis kopikrigPå tronen af samtlige danske hitlister sidder Gilli. Vodka og sodavand er stort set ikke blevet blandet til en forfest, uden at takterne fra den danske rapper har hængt i væggene. Han streamer i milliarder, og musikken er allestedsnærværende. Selv er han sky og lever et tilbagetrukket liv i Spaniens sol og musikkens skygge. Nu har han stukket næsen frem i det danske rampelys - og anklaget den yngre musiker Gobs for at kopiere ham. Genstart spørger musikredaktør på Soundvenue Kristian Karl, hvor grænsen mellem plagiat og inspiration går. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 22. februar 2024.
-
Folge vom 25.02.2024Navalnyj er ikke bangeVed sin mands skrivebord taler Yulia Navalnaya til russerne i velkendte vendinger. Hun forpligter sig til at bære sin mands åg videre - at være oppositionens ansigt efter hans død - og lover ikke at være bange. Selvom ingen endnu har set hans krop, meldes Aleksei Navalny død, 47 år gammel, i de russiske myndigheders varetægt, langt ude i den sibiriske ødemark. Og nu retter alle blikket mod hans hustru, som i årevis har været hans tro støtte. Kan hun løfte Navalnyjs eftermæle - eller døde han forgæves? DR's Rusland- og Ukraine-korrespondent, Matilde Kimer, fortæller om Navalnys rejse tilbage til Rusland - og hans endeligt. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 21. februar 2024.
-
Folge vom 23.02.2024Frelseren fra fængsletHan var der ikke selv og måtte ikke stille op. Men ved hjælp af TikTok og AI-generede videoer har han trodset al logik. Ført valgkamp og vundet. Hovedpersonen er den pakistanske cricketstjerne, nationalhelt og tidligere premierminister, Imran Khan. Hans Retfærdighedsparti var udelukket fra alle tv-valgdebatter, de blev stort set bortcensureret fra det offentlige rum. Og Imran Khan selv, han sad bag tremmer, dømt i diverse korruptionssager. Muligvis som offer for en politisk sammensværgelse, orkestreret af det magtfulde pakistanske militær. Det hævder han i hvert fald selv. Vi spørger, Mona Kanwal Sheik, seniorforsker på DIIS, om, hvad det er ved Imran Khan, der gjorde det muligt for ham at vinde på trods. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 20. februar 2024.