Ni-årige Emily Hands tårevædede far griber hende i en omfavnelse, da hun krydser hospitalsgulvet i løb. Hun er ét af de israelske gidsler, der efter en nøje afmålt kalkule er blevet udvekslet for tilbageholdte palæstinensere som Muhammed, Adam og Sarah. Den skrøbelige byttehandel udspiller sig, mens kamphandlingerne for et øjeblik står stille i en længe ventet våbenhvile. I dagens Genstart fortæller DR's mellemøstkorrespondent Nanna Muus Steffensen om krigens korte pause med lykkelige genforeninger og en ulmende frygt for, hvad der kommer efter.
Vært: Thomas Tjaerandsen.
Program publiceret i DR Lyd d. 30. november 2023.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
839 Folgen
-
Folge vom 05.12.2023I bytte for et gidsel
-
Folge vom 04.12.2023Dødens plejerLinoleumsgulv, sorte lædermøbler og fotografier af smukke blomstermarker får plejehjemmet Tirsdalen i Randers til at ligne ethvert andet. Men sidste år finder de ældre beboere ud af, at det er langt fra tilfældet. Én efter én bliver beboere fundet stærkt bedøvede og ukontaktbare i deres lejligheder. Det viser sig, at den faste, sene aftenvagt på plejecenteret har forsøgt at forgifte og dræbe forsvarsløse pensionister. Men hun er ikke den første plejer, der i stedet for at hjælpe folk, sender dem i døden. Forfatter og journalist Kristian Corfixen, der har skrevet bogen "Sygeplejersken" om Nykøbing Falster-sagen, dykker i dagens Genstart ned i, hvad der driver mennesker, som skal passe på os, til at gøre det værst tænkelige. Vært: Thomas Tjaeransen. Program publiceret i DR Lyd d. 29. november 2023.
-
Folge vom 01.12.2023Løkkes løse kanonerDet er en olm, skuffet og forbitret Lars Løkke, der for rullende kameraer dømmer forhenværende partifælle Mike Fonseca ude af Moderaterne - og helt ude af dansk politik. Det er kommet frem, at det 28-årige folketingsmedlem har indledt et forhold til en 15 år gammel pige. Dermed har Moderaterne mistet endnu et mandat i endnu en skandale. Det koster på sammenholdet internt i partiet, og det rokker ved flertalsregeringens flertal. Hvordan sikrer Løkke, at hans store regeringsprojekt ikke går op i hat og briller? Det spørger Genstart politisk kommentator Lars Trier Mogensen om i dag. Vært: Thomas Tjaerandsen. Program publiceret i DR Lyd d. 28. november 2023.
-
Folge vom 30.11.2023Greta for Gaza"No climate justice on occupied land" råber Greta Thunberg på genkendelig, indigneret facon foran titusindvis af demonstranter til Hollands største klimademonstration nogensinde. Her viftes papskilte med grønne jordkloder side om side med palæstinensiske flag. Den brede, folkelige klimabevægelse, hvis momentum Greta Thunberg selv kan tage meget af æren for, slår sprækker over sprængfarlige politiske spørgsmål om kolonialisme, racisme og hvidhed. Mathias Sindberg, der er klimajournalist på Dagbladet Information, fortæller om splittelsen i bevægelsen - og hvad det betyder for klimakampen, når den blandes sammen med den betændte krig i Gaza. Vært: Thomas Tjaerandsen. Program publiceret i DR Lyd d. 27. november 2023.