Nydelseslyde og aktive bevægelser. Kys, øjenkontakt og berøringer - det er den slags beviser, der kigges på, når dommere skal træffe afgørelser efter samtykkeloven fra 2021. Men en undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at mange unge finder det unaturligt at tale om samtykke under sex. Fire ud af ti unge mænd ved ikke, hvordan de skal aflæse samtykke uden ord. Dét bekymrer forsvarsadvokater. De stiller spørgsmålstegn ved, om de unge overhovedet har forudsætningerne for at vide, hvornår de begår overgreb. Vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich har gennemlæst et utal af domme efter samtykkebestemmelsen, og i dagens afsnit af Genstart gennemgår hun én dom fra start til slut for at vise, hvordan samtykkeloven dømmer, om der blev sagt ja - med og uden ord.
Vært: Thomas Tjaerandsen.
Program publiceret i DR Lyd d. 20. november 2023.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
839 Folgen
-
Folge vom 23.11.2023Et 'ja' uden ord
-
Folge vom 22.11.2023Zelenskyjs lortemånedFor bare et år siden blev han sammenlignet med Churchill og hyldet som Time Magazine's person of the year. Men nu vakler Zelenskyjs piedestal efter belastende rygter, der siver fra hans inderkreds og ud til pressen. De fortæller historien om en stædig og udmattet præsident, der ikke vil indse krigens dødvande. Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent Simon Kruse gennemgår i dagens Genstart den værste måned siden krigens start for den ukrainske præsident. Vært: Thomas Tjaerandsen. Program publiceret i DR Lyd d. 17. november 2023.
-
Folge vom 21.11.2023Jøde i skjulJonathan er bange for, hvad der skal ske for ham og hans familie, hvis han ikke skjuler sin jødiske identitet, når han går ud i Københavns gader. Af samme grund har han også fjernet den jødiske lysestage, der normalt pynter i vindueskarmen, hvor han bor. På tværs af Europa beretter jøder om, hvordan de, i kølvandet på krigen mellem Israel og Hamas, i stigende grad udsættes for trusler, hadefulde ytringer og chikane på grund af deres jødiske baggrund. Til Genstart fortæller Jonathan sin historie om, hvordan det er at leve med frygten for antisemitisme. Vært: Thomas Tjaerandsen. Program publiceret i DR Lyd d. 16. november 2023.
-
Folge vom 20.11.2023Halvtreds døde hesteHele og halve heste hænger fra grabben på militærets gravkøer, da politiet, Fødevarestyrelsen og Viborg Kommune en regnvåd augustdag i år besøger Viegård Stutteri. Halvtreds rådne heste kadavere er fundet på stutteriets arealer og for de ihærdige hesteaktivister, der længe har stået vagt om stutteriet, er det som det sidste søm i kisten på deres anklager mod stutteriets ejer, John Byrialsen. De mener, at han i årevis har vanrøgtet og udsultet sine heste. Men nu er kadaverne blevet undersøgt, og knoglerne viser ingen tegn på underernæring. Chefredaktør på Viborg Stifts Folkeblad Lars Norup har dækket sagen tæt. Han gæster Genstart, der i dag spørger: Hvad er der egentlig sket på Viegård Stutteri? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 15. november 2023.