De forhutlede, stofafhængige hvide kvinder på Vesterbro er næsten forsvundet og kvinder fra Thailand, Nigeria og Østeuropa har overtaget kunderne. Deres projekt er dog et helt andet. På kolde og fugtige massageklinikker i Danmark og på bordeller i byer og forstæder, sender kvinderne penge hjem til varme lande. De er udsendinge for deres fattige familier, og forsørger både børn og forældre langt væk. I mere end 20 år har antropolog Sine Plambech fulgt livet på fugtige massageklinikker, tilrøgede bordeller og i alverdens red light districts og skrevet en bog om det. Genstart spørger hende, hvad det er sexarbejderne håber at opnå i Danmark - og hvilken pris de betaler for det.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 14. december 2023.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
849 Folgen
-
Folge vom 19.12.2023Sex sælger
-
Folge vom 18.12.2023Frihed uden ansvarDu begår bankrøverier, kører tilfældige mennesker ned på gaden, smækker en lussing og begår et lejemord for en mafiaboss. Du kan også bare hænge ud i storbyen, gå langs strandboulevarden, tage på stripklub. I Grand Theft Auto kan man opføre sig helt ligesom man vil - uden at tænke på konsekvenserne. I sidste uge udgav udviklerne bag det populære spil, Rockstar Games, traileren til det nyeste GTA - og internettet eksploderede. Der er stadig millioner, der hver dag spiller den seneste udgave af spillet, som har indbragt mere end otte milliarder dollars. Hvordan kan spillet blive ved med at holde sig relevant? I dagens Genstart fortæller spilredaktør på Troldspejlet, Troels Møller, om det populære spil. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 13. december 2023.
-
Folge vom 15.12.2023Hurtige kyllingerDe står helt, helt tæt, i store flokke og når aldrig at komme udenfor. På 33 dage vokser de dunede, nyudklækkede kyllinger sig til et to kilo tungt slagteklart fjerkræ. Nogle gange går det så hurtigt, at deres ben og organer ikke kan følge med. Derfor ville Danpo, Danmarks største kyllingeslagteri, udfase den såkaldte turbokylling - og satse på andre racer, der får mere tid til at vokse. Men når danske forbrugere står ved køledisken, vil alt for få betale prisen for en kylling, der har levet et lidt længere og bedre liv, fortæller slagteriet. Så nu har Danpo besluttet at turbokyllingerne skal tilbage i produktion. I dagens Genstart fortæller journalist Signe Wenneberg om de billige kyllinger, vi køber i supermarkedet. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 12. december 2023.
-
Folge vom 14.12.2023Søen der forsvandtSom at gå i nyfalden sne efterlader forbipasserende fodspor på det, der engang var bunden af Bolivias næststørste sø - Poopó-søen. For hvor der før stod vand på flere meters dybde, er der nu kun en udtørret slette lige så langt øjet rækker. En naturkatastrofe i slowmotion med store konsekvenser for de lokalsamfund, der gennem generationer har levet af og omkring søen. For uden fisk, ingen fiskeri og uden fiskeri intet levebrød. Derfor er langt de fleste af familierne flygtet, og de få, der er blevet tilbage, håber på et mirakel ovenfra. I dagens Genstart fortæller DR's korrespondent i Sydamerika Kristian Almblad om søen der forsvandt, da temperaturerne steg. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 11. december 2023.