Fem brødre fanget på en sten midt i en rasende flod. En gammel mand, der kæmper for ikke at blive revet med af vandmasserne. Druknede dyr og mennesker. Det er den slags videoer og billeder, Mahvish Ahmad får tilsendt fra sine venner og bekendte i Pakistan lige nu. Landet kæmper mod katastrofale oversvømmelser, som ifølge klimaforskere blandt andet skyldes de menneskeskabte klimaforandringer. En tredjedel af landet står under vand, over 1000 mennesker har mistet livet, og Pakistans regering vurderer, at skaderne løber op i mere end 75 milliarder kroner. Nu begynder flere at diskutere det rimelige i, at Pakistan selv skal betale regningen for en katastrofe, som verdens rigeste lande, med deres CO2-udledninger, har været med til at skabe. Mahvish Ahmad, forsker ved London School of Economics og tidligere journalist i Pakistan, fortæller om klimakatastrofens pris i Pakistan.
Vært: Anna Ingrisch.

Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
821 Folgen
-
Folge vom 08.09.2022Pakistan drukner
-
Folge vom 07.09.2022Tik Tok TateHan bliver kaldt kongen af toksisk maskulinitet eller internettets farligste mand. På bare få måneder har Andrew Tate sat ild til internettet. Hans videoer er blevet set milliarder af gange - især af unge mænd og drenge - som genfortæller de fængende og forargende punchlines. Andrew Tate påstår, at han har opskriften til det gode liv med penge, succes og damer. Men nu er han blevet fjernet fra næsten alle afkroge af internettet. Hvordan blev han så populær? Christian Mogensen, foredragsholder og specialkonsulent for Center for Digital Pædagogik, forklarer fænomenet Andrew Tate. Vært: Anna Ingrisch.
-
Folge vom 06.09.2022Valgkampens vigtigste vælgerValget er i gang. Ikke officielt, men politikerne opfører sig som om, de fører valgkamp. Et af valgets store temaer er balancen mellem land og by - eller mellem eliten i København og de almindelige danskere uden for storbyerne. Politikere kappes om at tage afstand fra "de fine saloner" og være dem, der bedst forstår folket i stationsbyerne og produktionsdanmark. Men hvorfor er det lige netop denne gruppe af vælgere uden for storbyerne, som politikerne kæmper om at få fat i? Det fortæller politisk kommentator Lars Trier Mogensen om i dagens Genstart. Vært: Anna Ingrisch.
-
Folge vom 05.09.2022Russere ingen adgangBilleder af glade russiske turister, der nyder livet i europæiske storbyer og slikker sol på vores strande, har vakt vrede henover sommeren: For hvorfor skal almindelige russere ikke også mærke krigens konsekvenser i stedet for at tage på sightseeing i Europa? Nu har EU besluttet, at det fremover skal være langt mere besværligt for russerne at få adgang. Men prisen for at lukke almindelige russere ude kan blive usandsynlig høj. Det mener direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, Charlotte Flindt Pedersen. Vært: Anna Ingrisch.