En mand dukker modvilligt op på Svend Aage Madsens kontor. Han har mistet sin kone, sit arbejde og kontakten med sine børn. Han er ensom og ved ikke, hvordan han skal komme ud af isolationen. Svend Aage Madsen er psykolog og mandeforsker og møder flere og flere mænd, der kæmper med ensomhed. En kamp der risikerer at koste dem livet. Udsatte mænd dør nemlig syv år tidligere end kvinder, er oftere misbrugere og de dominerer i opgørelserne over selvmord. Selvom vi har kendt til problemet længe, bliver der flere af dem ikke bare i Danmark, men i hele verden. Så kan vi redde mændene fra en stille død?
Vært: Anna Ingrisch.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
848 Folgen
-
Folge vom 27.02.2023Mænd uden venner
-
Folge vom 24.02.2023Ukraines børnFra en øde gang på et børnehjem i Østukraine ringer tre børn hjem til deres mor. Storebroren lader telefonen gå på skift imellem dem, imens moren, der drikker for meget, lover snart at komme og besøge dem. Børnene er nogle af dem, som den danske instruktør Simon Lereng Wilmont har fulgt i sin film 'Et hus af splinter', imens krigen har buldret løs i Østukraine og tæret på befolkningen. Da Rusland invaderer hele landet for et år siden, ændrer Simons rolle sig og han begynder at undersøge, hvordan han kan hjælpe sine medvirkende i sikkerhed. Dagens Genstart handler om krigens sociale konsekvenser og de spor, den sætter i børn. Vært: Anna Ingrisch.
-
Folge vom 23.02.2023Universet på formelFjerne galakser, der ligger millioner lysår fra jorden. Stjerner, der støder sammen i altopslugende sorte huller. Vi ved meget lidt - ja nærmest ingenting - om det uendelige univers. Men der er en formel for det hele. Albert Sneppen har allerede fundet svar på komplekse spørgsmål om vores kosmos. Men der er ét mysterium, der nager og driver ham. I dagens Genstart fortæller han om smukke, matematiske formler, der kan forklare universets fødsel - og måske endda dets fremtid. Vært: Anna Ingrisch.
-
Folge vom 22.02.2023Stress på BorgenAlle synes, de gør det dårligt, de er altid på, har aldrig fri, sover for lidt - hvis de overhovedet sover. Langt fra alle kan holde til det, og de knækker nakken på et fortravlet og brutalt arbejdsmiljø. Senest var det Venstres formand, forsvars- og vicestatsminister, Jakob Ellemann-Jensen, der måtte sygemelde sig fra Christiansborg. Politisk kommentator Søs Marie Serup fortæller, hvordan en usund kombination af sultne medier og politikerne selv har skabt en kultur, som kun de allerhårdeste magtmennesker kan holde til. Vært: Anna Ingrisch.