Jakob Ellemann-Jensen har kun været tilbage fra sin langvarige sygemelding i et par uger, da erkendelsen synker ind. Forsvarsministeriet er for stor, for besværlig en størrelse, hvis han også skal have overskud til at lede partiet. Således overlader Jakob Ellemann-Jensen igen forsvarsministerjobbet til Troels Lund Poulsen. Den garvede venstremand, der også tog ansvaret på sig, da Ellemann var syg. Igen åbnes der op for spekulationer om, hvem der i virkeligheden styrer Venstre. Michael Kristiansen, nu selvstændig rådgiver og tidligere pressechef i Venstre, fortæller, hvordan Troels Lund Poulsen i stigende grad er blevet helt uundværlig for det kriseramte parti.
Vært: Anna Ingrisch.

Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
451 Folgen
-
Folge vom 28.08.2023Venstres vagtskifte
-
Folge vom 25.08.2023Pelles øde ØEnhedslistens politiske arkitekt og manden bag partiets omvæltende modernisering træder nu helt frem i lyset. Pelle Dragsted har bagved spotlyset tegnet linjerne i et parti, som lige nu står isoleret ude i den parlamentariske kulde. Så kan "venstrefløjens uofficielle ideolog" styre partiet tilbage til indflydelse? Genstart taler med politisk journalist og analytiker Pia Glud om manden, der fik Enhedslisten væk fra fløjlsbukser og med i 'Kender du typen?' og spørger, om han kan bringe Enhedslisten tilbage på det politiske landkort. Vært: Anna Ingrisch.
-
Folge vom 24.08.2023Børnene vs. MontanaRøgen fra de stadig hyppigere skovbrande giver dem astma, gør det umuligt at spille fodbold og tvinger dem væk fra deres hjem. Montana er en af de store globale udledere af drivhusgasser, og i en historisk retssag sagsøger en gruppe børn og unge staten for at frarøve dem deres ret til et rent og sundt klima. Mod alle odds får de medhold. Eksperter kalder det den mest markante dom om klima nogensinde. Genstart taler i dag med DR's udlandsjournalist Lasse Engelbrecht om et opgør, som kan ændre klimapolitikken i USA, og som flere håber kan få konsekvenser, der rækker langt ud over landets grænser. Vært: Anna Ingrisch.
-
Folge vom 23.08.2023F-16 for ZelenskyjI sin velkendte, armygrønne uniform kigger han ud på et hav af danskere med ukrainske flag i den ene hånd og dannebrog i den anden. Dagen før kendte stort set ingen til hans besøg, men nu står den måske mest omtalte mand i verden, en helt i Vesten pludselig på trappen foran Christiansborg. Volodymyr Zelensky takker for de 19 F-16-fly, som har været øverst på hans ønskeseddel siden krigens start. Fly som ingen allierede ville give ham indtil nu, hvor Danmark og Holland som de første donerer kampfly. Men hvad er det Zelenskyj giver regeringen til gengæld for kampflyene? Det giver politisk analytiker Niels Thulesen Dahl et bud på. Vært: Anna Ingrisch.