Man sagde, at der nu skulle være plads til alle i Syrien. Men én særlig gruppe får nu volden at føle efter Assad-styrets fald: Alawitterne. Det religiøse mindretal, som Assad'erne er en del af og som har siddet på magtfulde poster i Syrien i årevis. Nu bliver civile alawitter dræbt, forfulgt og tusinder flygter. Midt i det hele sidder Syriens nye overgangspræsident Ahmed al-Sharaa, som fordømmer volden. Men hans nye, midlertidig forfatning vækker bekymring. Puk Damsgaard, DRs mellemøstkorrespondent, fortæller.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 18. marts 2025.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
839 Folgen
-
Folge vom 21.03.2025Hævnens time
-
Folge vom 20.03.2025Overlægens forsømmelserHan indførte morgensang og serverede kaffe på sengen til patienterne. Han talte for mindre brug af tvang og for en mere holistisk tilgang til de psykisk syge patienter. Udadtil lignede overlægen og hans afdeling en succes, men sidste år kommer det frem, at både patienter, kolleger og pårørende har været dybt bekymrede for hans behandling og linje. Og næsten 30 klager og bekymrede henvendelser er tikket ind over ham gennem årene, uden det har fået konsekvenser. Det ændrer sig, da en whistleblower henvender sig til Region Midtjylland sidste år. Overlægen bliver fyret og politianmeldt, og 1600 patienter bliver vejledt i, hvordan de kan søge om erstatning. Nu er afgørelsen faldet i de to første sager, og imens den ene afvises, så finder man i den anden, at et selvmord med overvejende sandsynlighed kunne være undgået. I dagens udsendelse fortæller DRs sundhedsanalytiker Anders Heissel om overlægen fra Afsnit C. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 17. marts 2025.
-
Folge vom 19.03.2025Kæft, trit og koranenPå koranskolen i Somalia gælder det om at have en god hukommelse, når dagens afsnit af koranen skal citeres aldeles fejlfrit. Er der fejl, er der slag. Det kommer 9-årige Sihaam også til at mærke. Barndomslivet med boldspil og legekammerater på Emdrupvej stopper brat, da hun ud af det blå skal på en såkaldt genopdragelsesrejse. En rejse hendes mor også selv var tvunget til at tage i en alder af 15 år. Dagens Genstart handler om, hvordan en mor og datters skæbnefællesskab videregives generationerne imellem. Fortalt af Sihaam, der i dag er voksen, men stadig mærket af barndommen. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 16. marts 2025.
-
Folge vom 18.03.2025Den rene vareSe Viaplay frem for Netflix, hæld Pepsien ud i afløbet, køb ikke Heinz Ketchup og sælg din Tesla. Siden Donald Trump satte sig ved bordet i det ovale kontor har flere danskere valgt amerikanske produkter fra. Facebook-gruppen 'Boykot varer fra USA' har over 70.000 medlemmer og ifølge Business Danmark har 62 procent af danskerne fået mindre lyst til at købe amerikanske produkter. Men har det en reel effekt at boykotte amerikanske varer? Institutleder og professor Dannie Kjeldgaard på Syddansk Universitet giver sit bud i dagens Genstart. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 14. marts 2025.