En gravko fisker en livløs barnekrop op mellem træsplinter og murbrokker uden for Libyens kyst. De nedslidte dæmninger i byen Derna gav efter for en voldsom storm - og havet væltede ind. Mindst 4.000 har mistet livet, men dødstallet kan være langt højere. Selvom myndighederne i det krigshærgede land vidste, at stormen var på vej, gjorde de næsten ingenting for at forhindre katastrofen. Ph.d.-studerende på DIIS, Ahlam Chemlali, fortæller om general Khalifa Haftar, der bevidst har negligeret den nu oversvømmede by.
Vært: Anna Ingrisch.

Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
450 Folgen
-
Folge vom 22.09.2023Generalens kvælertag
-
Folge vom 21.09.2023Sprængfarligt bandeopgørTrykbølgen fra eksplosionen i Hells Angels' klubhus i Københavns Nordvestkvarter får vinduerne i naboejendommene til at klirre. Ingen kommer til skade under eksplosionen, men hele lørdag går naboer beklemte rundt mellem de svært bevæbnede betjente og de mange rød-hvide afspærringsbånd. Den ulovlige Nørrebro-bande, Loyal To Familia er hovedmistænkt, og en ny bandekonflikt er brudt ud. En voldelig strid, der ligger som et altoverskyggende bagtæppe, da regeringen få dage efter fremlægger deres bandepakke. Genstart spørger retsanalytiker i DR, Louise Dalsgaard, om bandepakkerne reelt gør en forskel, når de voldsparate bander støder sammen. Vært: Anna Ingrisch.
-
Folge vom 20.09.2023Ud at køre med de skøre"Ud at køre med de skøre", skriver Mette Frederiksen på instagram - og deler et foto af sig selv, Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann, der sidder og smiler sammen i en bus. Den umage trio er taget på en fælles bustur gennem det danske land. I bussen skal de sludre og varme op til stort anlagte shows i bl.a. Ringsted, Randers, Kolding - alt sammen under festlig ledelse af tv-vært Anders Breinholt. Roadshowet skal overbevise befolkningen om, at samarbejdet går fremragende. Men mellem makrelmad-jokes og store grin pibler befolkningens utilfredshed også frem, og smilene stivner. Politisk analytiker i DR, Rikke Gjøl Mansø, fortæller om de små og store snubletråde, som regeringstoppen møder på deres færd. Vært: Anna Ingrisch.
-
Folge vom 19.09.2023Lagt ned af politietMed flere politibetjentes knæ i ryggen og ansigtet badet i peberspray, ligger Adam Dyrvig Tatt presset ned på fortovet. På sin cykeltur hjem med sin telefon i hånden bliver han stoppet af politiet og ender pludselig i håndjern under fire betjente. For 10 år siden stod han bag en omdiskuteret dokumentar, der kritiserede Politiets Uafhængige Klagemyndighed. Nu står han selv i centrum for sin egen klagesag mod politiet, der blandt andet har sigtet ham for vold eller trusler om vold mod tjenestemand i aktion. I dag fortæller Adam Dyrvig Tatt, chefredaktør på netmediet Danwatch, om anholdelsen, der igen har vakt debat om politiets metoder i Danmark. Vært: Anna Ingrisch.