Hvad er egentlig det danske kongehus forhold til Danmarks uhyrlige slavefortid? Det undersøger Genstart i dag, og historien begynder med Danmarks almægtige konger under enevældet. I den tid, indtog Danmark, på lige fod med flere europæiske nationer, varmere himmelstrøg. Under skiftende konger satte handelsfolk kurs mod Caribien. Øer blev koloniseret og på bekostning af slavegjorte arbejdere, der risikerede livet, bragte vi sød sukker med hjem. Selvom mere end 200 år er gået, så har det britiske, det hollandske og det belgiske kongehus de senere år erkendt kolonitidens synder og undskyldt deres roller i historien. Men den danske rolle, er gået anderledes under radaren. I dagens Genstart fortæller historie- og kongehusjournalist i DR, Karen Lerbech, om den danske kongemagts forbindelse til kolonitiden.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 6. april 2025.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
839 Folgen
-
Folge vom 09.04.2025Det koloenorme kongerige
-
Folge vom 08.04.2025Brødrene LøbehjerteMed benhård disciplin har Gjert Ingebrigtsen trænet sin sønner til at blive verdens bedste løbere. Men mens guldfamilien står allerøverst på podierne, krakelerer det hele. Nu sidder de overfor hinanden som fjender og modstandere i en brutal familieretssag. Fra vidneskranken fortæller OL-guldvinderen Jakob Ingebrigtsen om et regime, hvor faderen uddelte både tæsk og trusler i jagten på succes. I dagens afsnit fortæller DR's sportskommentator, Henrik Liniger, om bagsiden af medaljen. For kan det lade sig gøre, at forene tårnhøje sportslige ambitioner med sunde familierelationer? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 4. april 2025.
-
Folge vom 07.04.2025Kan Nola tilgive sin mor?Som 12-årig ser Nola Grace Gaardmand sig selv i spejlet, og træffer en beslutning. Hun vil slukke for sine følelser, så hun ikke længere kan mærke den sorg, skam og ensomhed, som hendes mors alkoholmisbrug fremkalder i hende. Siden dengang har hun følt en vrede mod sin mor, som hun har holdt sig på sikker følelsesmæssig afstand af. Men i en ny dokumentarserie har hun sat sig for at undersøge, hvem hendes mor er, og hvad der har formet hende. En undersøgelse, der trækker tråde til apartheid-regimet i Sydafrika, som hendes mor voksede op under. I dagens udsendelse fortæller journalist og vært Nola Grace Gaardmand om hendes forsøg på at få fred med fortiden. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 3. april 2025.
-
Folge vom 06.04.2025En kold skulder til VanceTermometeret viser bidende minus 20 grader, da USAs vicepræsident træder ud på Pittufik Space Base. Besøget er den foreløbige kulmination på Trumps gentagelser om, at han MÅ have Grønland. Nu står den amerikanske vicepræsident så der i sin grønne parkajakke som en fysisk manifestation af kravet. Besøget skulle have været længere og mere omfattende. Men det ændrede en kold grønlandsk skulder tilsyneladende på. I dagens udsendelse spørger vi konsulent og tidligere diplomat Nauja Bianco om, hvad vi lærte af denne lille mellemregning i den store kamp om Grønlands fremtid. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 2. april 2025.